I morgen skal Maja passes af mormor og oldefar, og i den forbindelse har jeg lige bagt en kage fra cutecarbs.com, som de kan nyde i morgen under babysittingen ;)
Det blev til Chokoladekage med "Kaffefrosting & Daim" - yum den blev god!
Til Jer som ikke er så vild med kaffesmagen - I kan sagtens undlade kaffen, men den giver nu kagen et godt pift!
Chokoladekage & hyldeblomstsaft ; ) |
Chokoladekage med kaffefrosting & daim |
Du skal bruge:
- 300 g chokolade
- 100 g farin
- 3 dl mælk
- 200 g smør
- 6 æg
- 300 g sukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 300 g mel
- 2 tsk bagepulver
Sådan gør du:
Smel chokolade, farin, mælk og smør ved svag varme - og lad det køle af.
Pisk æg, vaniljesukker og sukker til en luftig lys masse.
Rør den smeltede chokolademasse sammen med æggesnapsen og tilsæt mel og bagepulver.
Bag kagen i en bradepande (34x22 cm) ved 165 grader i 35-40 minutter.
Sådan laver du kaffefrosting:
Du skal bruge:
- 300 g flormelis
- 3 spsk blødt smør
- 2 tsk vaniljesukker
- 2 spsk stærk kaffe
- Daim
Sådan gør du:
Pisk alle ingredienserne sammen til en jævn masse.
Smør kaffefrostingen over den kolde kage, og drys hakket Daim over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar