torsdag den 2. maj 2013

Snickerskage - one of the best

Efter mange mange dage med fuldstændig "radio silence", vender jeg nu tilbage på bloggen. (med et par indlæg)

- Den ene dag har simpelthen taget den anden, og tiden har ikke været til bloggerier :o(
Derfor er jeg også nødsaget til at vende tilbage med en SUPER opskrift!
Jeg har lavet Snickerskagen et par gange og har eksperimenteret lidt, og er nået til at nedenstående er absolut bedste opskrift efter egen smag. (Jeg ændret lidt i et par få ingredienser og ændret på overtrækningschokoladen i forhold til den oprindelige opskrift: http://signesmad.dk/snickerskage/kage/.)

Bund:
  • 200 g blødt smør
  • 4 dl sukker
  • 3 æg
  • 4 dl mel
  • 1½ tsk bagepulver
  • 300 g peanuts (saltede)
Karamel:
  • 1½ dl fløde
  • 1½ dl sirup
  • 3 spsk kakao
  • 3 dl sukker
  • 1 tsk. vanillesukker
  • 75 g smør
Chokoladeovertræk:
  • Ca. 300 g af en blanding af lys og mørk overtræningschokolade
Pisk det bløde smør med sukkeret til det er luftigt og tilsæt vanillesukker.
Tilsæt æggene et ad gangen, pisk godt imellem hver.
Bland mel og bagepulver og kom det i smørblandingen.
Fordel dejen i en mellemstor bradepande (25×35 cm) beklædt med bagepapir og hæld peanuts over. Tryk dem lidt ned i dejen.

Bag kagen ved 200 grader i 20-25 minutter. Den skal være præcis gennembagt.
Mens kagen bager, laves karamellen: Bland ingredienserne sammen i en gryde og lad det småkoge i 8-10 minutter.

Prik bunden af kagen med en stegegaffel, så der laves huller hvor karamellen kan løbe ned. Hæld karamellen over den varme bund, og lad kagen køle helt af inden chokoladen hældes over.
Smelt chokoladen over vandbad (gerne kun 2/3 af chokoladen over selve vandbadet, fjern chokoladen fra varmen og smelt resten af chokoladen direkte i den varme chokolade for det absolut bedste resultat).




Der er ikke andet at sige end: Go nuts!

1 kommentar: