fredag den 10. oktober 2014

Portræt af mine børn 41/52

Ida er nu 10,5 måneder gammel. Hun går i dagpleje og trives i stor stil. Hun er sød, glad og imødekommende og tager alle udfordringer i stiv arm.

Hun begyndte at kravle da hun var lige knap 9 måneder og udforsker nu alt. Hun har en interesse i alt, men på trods af det, er hun også god til at engagere sig, udforske og gå i dybden med det hun synes er spændende. Til sammenligning havde storesøster Maja alt for meget krudt i måsen og havde ikke tålmodighed til at undersøge noget nærmere. Hun skulle frem i verden, og der skulle helst konstant være fart over feltet.

Ida er godmodig og tålmodig. Hun elsker og forguder sin søster, som heldigvis synes at det er vildt underholdende. De leger derfor endnu rigtig godt sammen.
Ida er dog begyndt (for tre ugers tid siden) at være meget morsyg, hvilket har gjort Maja en anelse misundelig og derfor også morsyg.







































Maja er 2 år og 9 måneder. Hun er super dygtig til at formidle sig sprogligt og er især extremt dygtig til farverne, hvilket vi konstant får at vide fra de forskellige dagplejemødre i byen.
Hun synger meget og går meget op i at læse bøger, genfortælle bøger, fortælle historier og synge selvopfundne sange.

Hun er blevet bedre til at lege selv, og især dukkelege eller "jeg smutter lige i brugsen lege" er at foretrække. Hun taler dagligt om oplevelser som Djurs Sommerland og hoppepuder i hallen. 
Hun skal i Skovbørnehave til januar og på trods af at det bliver hårdt og en kæmpe omvæltning for hende tror jeg at hun har rigtig godt af det.







































Som det kan ses på billedet, har Maja endnu ikke helt forstået smileteknik på billeder, dette var dog det markant bedste jeg kunne finde :)

- Billedet er taget fra en rigtig tøsetur i Århus, hvor Maja og jeg var på café og shopping med mormor og mors faster Margrethe. Hyggeligt at hun er ved at få en alder, hvor man kan tage hende med til sådan noget :)
Maja nød opmærksomheden i stor stil.

2 kommentarer: