tirsdag den 22. april 2014

Lav armbånd af gamle bælter

Jeg vil lige starte med at undskylde min blogindlægsspam i dag, men når jeg ENDELIG har tid til at skrive så hagler emnerne lige af mig. Dette bliver dog sidste indlæg i dag I promise ;)

Jeg havde et gammelt læderbælte, som var ved at gå helt fra hinanden. Jeg var på vej mod skraldespanden da Søren nævnte at jeg kunne overveje at lave armbånd af det...! Bum - det var jo en god ide.

Bæltet var et sort flettet læderbælte. Jeg klippede et passende længde bælte af, limede enderne sammen, limede en tryklås på and that's it.
- Da det var gjort synes jeg lige det manglede et extra pift, hvorfor jeg lige gav det lidt guld & kobbermaling og voila :)







Vil du være med i en krea-klub?



Vi er et par piger, som er blevet enige om at mødes i en krea-klub. Vi mødes første gang på tirsdag i Stilling kl. 19.00.

Vi ved endnu ikke hvad der skal laves af "krearier", men alt er muligt; sy, papir, ler, strikke, lave smykker, male osv.

Vil du være med og bor du i Østjylland, så er du mere end velkommen - bare smid mig en kommentar ;)

Det kræver IKKE at du på nogen måde er dygtig eller kreativ, blot at du har lyst til at mødes, hygge, snakke og krea lidt ;)


Portræt af mine børn 17/52

Denne gang kommer der lige et fællesbillede af mine skønne piger



En dejlig påske er veloverstået og vi har bare nydt det og nydt vores skønne piger.
Far Søren har udvidet Majas legetårn med en købmandsbutik, så nu er der endnu mere underholdning i haven til sommer. Vi har også fået endnu et højbed i haven så nu skal der snart sås alverdens lækkerier!
Derudover har Maja leget med en masse forskellige af vores venners børn, været til mors' fasters fødselsdag, mormors fødselsdag, set på dyr i Regnskoven, fodret dådyr i Dyrehaven, fodret heste hos mormor, og hygget både ude og inde med mor, far og Ida.


Maja snakker konstant og gentager ALT! Hun er vildt morsom at være sammen med. Hun griner og pjatter og er en papegøje mht. alt man siger - det er nu man bør passe på med bandeordene tænker jeg! Hun elsker rim og remser og sange. Hun er ved at blive god til selv at huske sangene og synger selv "Se min kjole, grøn som græsset, alt hvad jeg ejer, grønt som græsset". Tja ikke fejlfrit, men noget så sødt ;)


Ida bliver snart 5 måneder - tiden flyver bare derudaf. Hun er stadig nem, glad og mild. Jeg er startet med at give hende grød og det går over AL forventning. Faktisk har jeg allerede optrappet og hun får nu grød både til middag og aften. Sutteflasken derimod vil hun stadig ikke rigtigt.
Egentlig burde det være ligemeget i forhold til hendes alder - altså nu er vi snart ovre den fulde amme periode og mere og mere almindeligt mad kommer på programmet - MEN jeg skal til Robbie Williams koncert i maj med et hold skønne piger og der er det far som skal passe.
Det går nu nok - hun er glad for grød og bliver kun bedre til at spise grød og drikke vand af glas. Hvis det viser sig at være helt umuligt med sutteflasken, må hun få mælk af kop eller mere grød (Det er jo kun et døgn det drejer sig om) ;)
Derudover er hun i fuld vigør konstant når hun er vågen. Hun kan nå sine tæer, dreje om sin egen akse, vende sig fra mave til ryg og laver flittigt pruttelyde med munden :)


Bonushistorie:
Maja, Ida og jeg var et smut ude og besøge oldefar i Malling. Indenda tog vi i Dyrehaven og fodrede dådyr og videre et smut ned til stranden for at kaste sten i vandet, mens lillesøster Ida tog en lur. Det var noget så hyggeligt - lige indtil jeg sagde "hvor blev al vandet af?". Vandet blev revet væk og i bedste "mini tsunami stil" kom der en stor bølge tilbage og væltede Maja. Der skete intet alvorligt, men Maja blev plaskvåd fra inderst til yderst og mor havde INGEN skiftetøj med. DOH! På vej mod oldefar stoppede vi ved en Blå Kors hvor mormor fandt strømpebukser og body i Maja størrelse.

Godt at vejret var skønt og humøret højt, haha ;)


DIY - pift en beklædningsdel op

For noget tid siden faldt jeg over noget "strygestof" hos Stof & Stil og det røg i kurven, men først for nyligt blev jeg enig med mig selv om at afprøve det.

Det er SUPER nemt! Man klipper bare det motiv/mønster man ønsker, lægger det på den ønskede beklædningsdel med et lille stykke stof over og stryg. Vupti så er der lidt sparkle, et mønster, en figur eller andet på dit tøj. Jeg tænker også at det kan være en god ide til at pifte en kedelig body op til børn & babyer.





Jeg synes faktisk at resultatet blev ret godt - vupti så blev den sorte t-shirt lige lidt sjovere ;)


Dåb veloverstået...awhile ago already

Den 30. marts blev Ida døbt. Det var en super dejlig dag. Alt gik forrygende og vejret var strålende - faktisk godt nok til at vi sad ude i haven med bare arme og nød vores kaffe og kage ;)

Både Maja & Ida var så søde og de havde en skøn dag begge to.

Vi fik lækre højtbelagte smørrebrød efter kirken, hvorefter vi rykkede ud i haven og fik kaffe & hjemmelavet kage.

Hjemmelavet hjertekage (af chokoladekage), karamelmuffins & cakepops


Nærbillede af hovedpersonen - Ida Engholm Johansen ;)



Den hjemmelavede hjertekage er lavet af en firkantet og en rund kage, som er skåret til. Jeg brugte en chokoladekage, men alle kager kan bruges til det.


Opskriften kan du finde her.
Jeg tog den nemme løsning med hensyn til frostingen og brugte en færdiglavet hos Specialkøbmanden. Den er blot sprøjtet på i rosenform med en sprøjtepose og tyl. Hvis du er interesseret i metoden kan du se en rigtig god tutorial hos Copenhagencakes.

Karamelcupcaken er fra "The hummingbird bakery" (en opskriftsbog jeg har herhjemme) og den smager skønt. Skriv hvis du er interesseret i en opskrift.

Cakepops lavede jeg også til Majas barnedåb, da de også da var et STORT hit! Det er en skøn lille hapser og så er det også søde og dekorative. De laves af "gammel" kage som smuldres og blandes med flødeost. Så skal de afkøles og herefter dyppes i chokolade. Jeg fandt oprindeligt opskrift og inspiration hos "En doft av nybakt" og det er også den opskrift jeg har brugt denne gang.
- Den er på svensk, men skriv hvis du vil have noget "oversat", gode råd eller andet ;)