- Hvis der er nogle indlæg du har "misset" er du velkommen til blot at scrolle ned og læse i mine tidligere indlæg ;)
I weekenden havde jeg min kyndige, ivrige og bageglade Maja med i køkkenet. Vi skulle bage "Banditbrød".
Opskriften stammen fra Arlas hjemmeside, dog har jeg redigeret en smule i den, så jeg giver lige opskriften med her:
Opskrift på Banditbrød
Ingredienser
- 3 dl mælk
- 1⁄2 dl rapsolie
- 2 dl ymer
- 50 g gær
- 1 tsk groft salt
- 2 tsk sukker
- 100 g havregryn (2 1⁄2 dl)
- 700 g hvedemel
- sammenpisket æg
Pynt
- havregryn, sesamfrø eller birkes.
Here is what to do:
Lun mælken (lillefingervarm). Hæld den i en skål og tilsæt fedtstof og ymer. Rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen sammen med en grydeske. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 16 stykker og form dem til forskellige figurer - fletninger, knuder, snegle eller boller. Fordel figurerne på plader med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i ca. ½ time. Pensl de små brød med æg og pynt med havregryn. Bag banditbrødene midt i ovnen.
Bagetid
Afhængig af størrelse ca. 25 min. ved 200°. (mine skulle kun have 10-15 minutter)
-
Jeg må indrømme, at bollerne var så super gode og lækre at efter blot "haps, haps, haps" var de væk, og jeg har derfor slet ikke fået taget et "efter" billede. Men jeg kan sige så meget; at de holdte formen og grundet ymeren i opskriften blev de ikke tørre.
Her er lidt billeder af den søde og dygtige hjælper i gang med udstikningen :)
Ha en rigtig dejlig dag ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar