onsdag den 10. april 2013

Jeg kender en engel...

- hun hedder Helle, men hjemme hos os går hun mest under navnet - mormor! :)




Hvis man nævner ordet mormor hos os, vil man meget hurtigt se lille Maja spæne imod bryggerset og spejde ud af viduet. Her vil hun blive stående indtil hun forvandles til et stort glædessmil, så snart hun får øje på sin elskede mormor.

I en tid med sygdom, extra træthed og manglende overskud - er vores dejlige mormor kommet til undsætning indtil flere gange!

Mormor forstår at sprede glæde i det lille hjem med fine blomster, ispinde, kalvebesøg og masser af hygge & leg :)



Besøg hos små kalve i Øster Bjerregrav


Overskud eller mangel på samme...

Det er efterhånden længe siden, at jeg har fået skrevet på bloggen. Overskudet har desværre ikke været til det. Hvilket bl.a. skyldes en datter med lidt mave/appetit problemer, sygdom og søvnproblemer og en UFATTELIG morsyge!
Morsyge er ikke en sygdom, og selvom man må sande, at det er lidt hyggeligt at være den foretrukne person i forhold til kram & knus, kan det også være en anelse anstrengende i længden.

Det er svært at nå noget som helst, når ens datter klamrer sig til ens ben og græder hysterisk til hun sidder trygt på mors arm.
Nå heldigvis går det hele nu fremad, og når forårssolen titter frem bag en sky & ens vidunderlige datter holder én i hånden, kan man ikke andet end at fyldes med glæde! ;)