torsdag den 2. maj 2013

Ønsker til min blog

Det kræver naturligvis en del "ingredienser" at få/have en succesfuld blog;
Nummer 1 - Du er nødt til at skrive noget (bloggen kører jo ikke af sig selv). Og jeg må indrømme at min blog på det sidste har haltet gevaldigt på dette område :o/

Nummer 2 - Det du skriver skal være interessant, inspirerende, klogt, flot, kreativt, spændende eller på en eller anden måde fængslende - Og jeg må sige, at det ofte er her, at min hoved bliver lagt i blød, for det kan altså lidt svært at finde på disse geniale emner ;o)

Indtil videre har jeg mest skrevet på må og få (og det bliver nok ved på denne måde), men i sidste uge havde jeg besøg af en rigtig god veninde - Og jeg blev vildt overrasket (og glad), da hun nævner; at ikke nok med at hun har læst noget af min blog.... hun havde også ønsker til min blog!  :o)



Ikke for at lyde selvglad - men jeg følte det sådan ;o)
(Billedet er fundet på Pinterest)
  Ønskerne bestod i;
  • Oprettelse af ugentlige madplaner (hun ved at jeg altid laver disse)
  • Opskrifter på retterne i den ugentlige madplan
  • Indkøbslister til madplanen
Phew noget af en opgave ;o)

Jeg vil meget gerne dele madplaner med Jer - men dog med denne advarsel om, at vi er ligeså-meget-kedelig-familien-Danmark-familie, som så mange andre familier er nogle gange, så det er langtfra altid, at alle vores dage er fyldt med den vildeste kreativitet & opfindsomhed.

Som det er med så meget andet - bliv inspireret af noget (hvis I kan) og se bort fra resten :o)
Opskrifter vil jeg også gerne dele, når det er værd at dele dem. Men indkøbslister må I nok selv arbejde med ;o)

Jeg kan også en gang imellem referere til andre gode blogs, hvorfra jeg finder inspiration til aftensmaden.
Her kan bl.a. nævnes valdemarsro.dk. Det er nemme hverdagsretter, men super lækre, og billederne på siden er meget appetitvækkende og inspirerende.

Hvis du sidder med andre ønsker - så kom glad!!! Jeg er altid interesseret I at høre fra mine læsere - uanset hvor mange (eller nok nærmere) hvor få læsere jeg har ;o)

Håber I får mulighed for at nyde det dejlige maj-vejr ;o)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar