fredag den 29. august 2014

Lav din egen papirsskål eller papirslyseholdere

Her kommer der lige endnu en nem DIY!

Det handler denne gang om at folde små skåle ud af papir. Hvad de skal eller kan bruges til kommer jo helt an på størrelsen af papiret.

Jeg lavede først én skål, men foldede derefter to små skåle (fyrfadslyseholdere) af rest papiret.
Mht. farvesammensætning, størrelse og brug af skålene er det kun fantasien der sætter grænser ;)






































Alt du skal bruge er:

Papir
Saks
evt. tush hvis du vil lave mønster eller prikker på dit papir.

Jeg fandt inspirationen på Pinterest - og du kan finde en fuld tutorial lige her.


















torsdag den 28. august 2014

Lidt mere DIY / har piftet lidt småting op på børneværelset

Da jeg alligevel var i gang med at lave en sengegavl i går tog "fanden ved mig". Når jeg først er i gang kan jeg slet ikke stoppe igen med at kreere :)

Jeg har fundet en gammel grim dukkeseng hos Mødrehjælpens Genbrug for snart længe siden og nu skulle den altså piftes op - så vupti; en gang sort spraymaling og så var den klar.

- ja sort farve til et lille pigeværelse lyder måske mystisk, men det passer til hendes egen seng og resten af hendes værelse er fint og farverigt :)




Imens de tørrede fik hendes IKEA rammer også lige en tur - nogle med spray og nogle med pensel :)
De var i mange spraglede farver, og da jeg synes at hendes legetøj, opbevaringskasser, sengetøj osv. har mange forskellige farver synes jeg disse rammer skulle være lidt mere dæmpede:



Ny sengegavl DIY

Ja jeg lovede flere indlæg, men så tager den ene dag den anden og tiden flyver bare derud af...
MEN her kommer et indlæg omkring bolig og kreativitet.

Som nævnt i et tidligere indlæg, så er jeg jo begyndt i en kreaklub og det er bare SÅ hyggeligt. Næsten alle mine med "kreamedlemmer" er ekseptionelle i at strikke og hækle, og selvom jeg ville ønske at kunne kalde mig det samme, må jeg sige at det (endnu) ikke er en af mine spidskompetencer.
- men så får jeg så mange andre ideer, der skal afprøves.

Dette indlæg handler om at lave sin egen sengegavl - det blev jeg inspireret til af min nabo og gode ven fra kreaklubben ;)

Men udover hendes fine hjemmelavede sengegavl har jeg også fundet yderligere inspiration på Pinterst. Kender I Pinterst? Jeg er hooked. Det fungerer lidt som en virtuel opslagstavle samt et sted hvor du kan gemme ALT du finder på nettet, som du gerne vil huske.
Her kan du søge og finde inspiration blandt utallige brugere verden over. Du kan finde mig derinde under navnet "liljohansen", hvis det har interesse ;)

Nå back to the DIY (Jeg har stødt på flere som ikke kender udtrykket DIY, så her kommer lige en forklaring på ordet. DIY: Do It Yourself - Altså "Gør det selv").

Jeg har længe spekuleret over, hvad jeg kunne gøre ved mit soveværelse. Væggen bag sengen blev rigtig "grim og nusset", eftersom Søren og jeg eller pigerne  ofte ligger med diverse puder op ad væggen, når vi skal læse eller se TV i soveværelset. Jeg har spekuleret på at farve væggen eller sætte tapet op, men er kommet til den konklusion at det også bare vil blive hurtigt slidt og nusset med tiden - så Sengegavl blev det istedet.



Det skal du bruge:

  • En spånplade i de rigtige mål (kan købes skåret til i fx. Silvan)
  • Et stykke stof
  • Pladevat, skumgummi eller en billig dyne (jeg brugte det sidstnævnte)
  • Klipsemaskine
  • Limpistol
  • Pynteknapper i det antal du ønsker (samt ligeså mange små enkle knapper til at holde pynteknappen på plads bagtil) 
  • Stærk tråd til knapperne
  • Saks
  • Evt. en mand til at skære til eller borre huller (hvis ikke selv du kan håndtere en borremaskine)

Jeg fik min spånplade skåret til i Silvan, men da jeg kommer hjem med den, opdager jeg at den ikke kan stå op ad murren uden at der bliver skåret hul til nogle stikkontakter. 
Heldigvis er min søde handymand villig til at hjælpe mig i min tossede kreative ideer, så han skar huller i bunden til stikkontakterne og borrede 4 huller til 4 knapper. 

Undskyld det uskarpe og mørke billede, men her er der gang i opmåling til knappehullerne


Da Søren var færdig kunne jeg komme igang.

Here is what to do:

Læg dit pladevat/skum eller dyne på gulvet eller et godt arbejdsbord og placer din spånplade ovenpå.
Lim herefter "fyldet" på pladen.



Glat dit stof godt ud på gulvet og placer pladen (med fyldet nedad) ovenpå.
Så skal der hæftes. Husk at sikre dig at stoffet holdes stramt og lige under hele seancen.
Start med en hel side og gå så til den modsatte side bagefter. (Jeg slog efter med en hammer, for at sikre mig at klipsene sad langt nok inde)



Så skal knapperne sættes på. Jeg betrak selv mine knapper med stof, så de har samme stof som hele gavlen, men alle knapper kan naturligvis bruges.

Sørg for at du starter bagved med en lille knap, fører tråden gennem hullet i spånpladen og videre igennem fyld og stof. Herefter sætter du pynteknappen fast, fører tråden tilbage til bagsiden og den lille knap og hæfter enderne.

Thats it.

Man kan evt. borre sengegavlen fast i enten væggen eller sengen, men hos os fungerer det fint at den blot står på gulvet bagved sengen.




Nu mangler jeg bare at opdatere min billedvæg bag sengen :)




tirsdag den 5. august 2014

Portræt af mine børn 32/52

Yes I'm still alive og det samme er bloggen - på trods af, at den har stået meget stille i næsten 3 måneder. Bloggen har simpelthen holdt sommerferie, men jeg har egentlig mange blogindlægsideer i ærmet, så nu vil jeg starte stille op med en lille update omkring mine skønne skønne piger.

Maja har nu passeret 2,5 år og er en skøn lille sludrechatol. Hun mestrer stort set alle motoriske udfordinger hun kommer omkring. Rutsjebanen i haven har længe ikke kun fungeret som rutsjebane, men også som "klatrebane". Hun drøner afsted på løbecykel & trehjuletcykel, hun elsker at svømme & er nu også begyndt at danse rundt i stuen ;)
Hun elsker at synge & synger konstant børnesange fra dagplejen, godnatsange som vi synger og sange fra tv.
Hun elsker stadig sin lillesøster og er utrolig omsorgsfuld, gavmild og kærlig overfor Ida. Vi har ikke blot en enkelt gang oplevet jalousi eller irritation imellem dem.



Ida er nu ca. 8,5 måneder og er lige så skøn og mild som altid. Ida er nem at tilfredsstille og er glad og tilpas stort set hele tiden. Hun har langt om længe fået to tænder (Maja havde 6-8 stykker i samme alder).  Ida er begyndt at spise rugbrødshapsere og er super dygtig til det. Hun elsker al mad, som hun selv kan spise. Hun arbejder hårdt med pincetgrebet, men hun er tålmodig som dagen er lang og hun mestrer snart teknikken til fulde.
Derudover er hun begyndt at flytte på sig. Hun er ikke så hurtig motorisk som storesøsteren, så vi er spændt på om hun kommer op og gå i samme fart som Maja. Ligenu kommer hun kun bagud liggende flat på maven, men der er nok ikke længe til, at hun også kan mave sig fremad og så er det jo bare op på knæene :)
Hun elsker ligesom Maja også sin søster. Hun stråler som en sol hver gang hun får øje på Maja. Hun er konstant opmærksom på hvor Maja er og hvad Maja laver.
De to vil få et stærkt bånd resten af deres dage :)