torsdag den 13. juni 2013

Nougatmuffins med Daim krymmel ;)

Så er der lidt til den søde tand igen. Søren mener at disse muffins er i top 3 over alle de kager jeg nogensinde har lavet, så det må man da kalde en opfordring til at prøve disse!!

De er meget søde, men smager fantastisk!

Inspirationen fandt jeg hos CookieCrumble, men hendes opskrift er ikke fuldt fuldstændig, nedenstående er bl.a. med min egen glasur og med daim på toppen ;) (Daim gør ALT bedre!!) ;)


  

 Opskrift til ca. 18 stk.
  • 2 æg
  • 150 g. sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 1 dl. olie
  • 250 g. creme fraiche
  • ½ dl. æblejuice
  • 250 g. hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • + 150 g. nougat, i små tern

Kakaoglasur (min egen opfundne glasur)
  • 125 g flormelis
  • 40 g smør, stue temperatur
  • Lidt sødmælk
  • Kakao pulver (på slum)
  • Daim ;)

Nougatmuffins


Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig og lys masse. Tilsæt herefter olie, creme fraiche og æblejuice, alt imens der røres rundt i massen.
Tilsæt hvedemel melet lidt efter lidt, og kom til sidst bagepulveret i. Sørg for, at du ikke rører for meget i dejen herefter. Skær nougaten ud i små tern, og kom de første 100 g. ned i dejen, og vend dem forsigtigt rundt i dejen. Vend dejen op i muffinformene og drys så de sidste 50 g. nougat ud på toppen af de ubagte kager. Bag kagerne ved 200 grader i ca. 10-12 minutter og placer dem herefter på en bagerist til afkøling.

Muffin inden glasur


Kakaoglasur:

Pisk flormelis, kakao og smør, til alt er godt blandet. Hæld langsomt mælken i. Fortsæt med at røre, til glasuren er let og luftig, mindst 5 min. Jo længere man pisker, desto luftigere og lettere bliver glasuren.
 



Nougatmousse (glasuren fra CookieCrumble - ikke den jeg brugte):
  • 4 dl. fløde
  • 100 g. blød nougat
  • 2 blade husblas
Start først med at lave nougat moussen, da denne skal have lov at sætte sig på køl. Udblød husblassen i koldt vand og smelt nougaten over vandbad. Smelt så husblassen ned i den smeltede nougat og lad det køle lidt af. Pisk imens fløden til skum og vend så den afkølede nougat/husblas blanding i. Stil på køl, og lad den sætte sig.

Oldefar fyldte 85 år

Min kære morfar - Majas oldefar fyldte 85 år 2. juni, og dette fejrede han med lækker brunch på malling Kro.

Det var en dejlig dag, hvor mange mødte op for at fejre fødselaren, som blev overdækket med rosende mor & en fin medalje for at være verdens bedste far ;) Tillykke kære morfar!


Søde & glade Maja til 85 års fødselsdag


Maja og mor, samt søde onkel Dan i baggrunden

Fødselaren - min morfar ;)


Tilbage til Hobro Mini Zoo

Søren ville gerne opleve Hobro Mini Zoo, som Maja og jeg havde besøgt med mormor for noget tid siden, så Grundlovsdag tog vi igen mod Hobro.

Og her kommer lige lidt billedspam fra den dag ;)










Vi havde også denne dag madpakke med hjemmefra. Denne gang havde vi købt nogle lækre bagelsbrød, som vi smurte med pesto og tilføjede parmaskinke, mozzarellaost i skiver, avokado, agurk, salat og tomat.




De var virkelig gode - Mums!


Havehygge i sommervarmen

Jeg elsker det dejlige sommervejr og nyder hvert sekund jeg spenderer udenfor!

Vi har en stor have, med masser af plads til alverdens udfoldelse i form af afslapning og leg (og havearbejde...)

Maja har bl.a. fået et badebassin fra sin farmor & farfar, og da de sidst besøgte os i en weekend med høj solskin, måtte dette bassin afprøves med det samme - Det var stor succes! :)





Mor nød også badeøjeblikket i solen ;)


Vi må endelig ikke glemme vores søde kat som stadig gerne vil kæles med.




Her kommer lige en række sommerglade billeder af Majsen:






Denne weekend lægger desværre op til regn, men mon ikke solen vil vende tilbage snart og smile på vores ansigter ... ;)






tirsdag den 11. juni 2013

Hurtig frokost - efterligning af pizza

Jeg kan huske at det var min søde mutti, som introducerede mig til disse - om hun selv har fundet på ideen ved jeg ikke.

Jeg laver ofte disse, når jeg er alene hjemme og skal forkæle mig selv, men de kan jo egentlig sagtens nydes  med andre.


Som billedet tydeligt afslører, så er jeg glad for ost - men mindre kan naturligvis også gøre det ;)


Mini "efterlignings minipizzaer" laves på denne måde:

Jeg brugte ciabattaboller, som jeg skar midt over. De blev spurt med tomatpure, herefter dækket med peperoni, majs, ost og oregano. Herefter fik de ca. 10 minutter i ovnen på 200 grader. Jeg synes at de smager MUMS! ;)






Sten med personlighed

Maja elsker at lege med sten, og kan bruge utallige timer på at samle sten op, flytte dem, til et nyt sted, samle dem op igen osv. Hvis vi går tur med barnevogenen vil hun meget gerne gå ved siden af, samle sten op og lægge dem i "undervognen".   ;)

For noget tid siden tog jeg et par af hendes sten til side og legede kreativ... ;)

Jeg kan sagtens forstille mig at denne "leg" også kan bruges når Maja bliver ældre. Stenene kan jo også pyntes med ansigter, hår osv. Eller man kan finde nogle flotte ensartede sten, og bruge dem som bordkort.... Tja det er jo kun fantasien sætter grænser.